Se LCD-panelet tydeligt, og kom ud af fælden med farve og betragtningsvinkel
Når forbrugerne køber en LCD-skærm, sætter forbrugerne ofte skærmens responstid først. For forståelsen af LCD-paneler ved alle, at der er to forskellige paneler, 6BIT (16,2M) og 8BIT (16,7M), som vi ofte ser. Displayproducenter af visse mærker overdriver ofte deres brug af 16,7 mio. ægte farvepaneler for at tiltrække brugere' opmærksomhed og øge salgsargumentet for deres produkter.
Det såkaldte 6BIT (16.2M) farveområde bruger et TN-panel, og dets farvenummer er 262144 (R/G/B hver med 64 farver), hvilket betyder, at hver kanal kun kan vise 64 (2 til 6. potens) =64) gråtoner, så kalder vi det et 6bit panel, som er et pseudo-ægte farvepanel. LCD-panelet, der bruges i de lave modeller, er grundlæggende et TN-panel.
VA (MVA eller PVA) og forskellige IPS-paneler, der anvendes i det såkaldte 8BIT (16,7M) farveområde kan opnå 24BIT farver eller 16,77 millioner farver (256 farver hver for R/G/B), hvilket betyder, at hver farve Kanalen kan vise 256 (2 til 8. potens=256) gråskala, vi kalder det et 8bit panel, som også er et ægte farvepanel.
For 16,2M TN-paneler kan der også opnås 16,7 farver gennem tekniske dithering-midler. Selvfølgelig er det falsk farve. Når du køber, skal du være opmærksom på typen af panel. Produkterne fra store mærker vil generelt være opmærksomme. Modellen og farven på det eksponerede panel. Derudover har nogle store producenter opgraderet TN-paneler til TN2, og gennem forskellige farveforbedringsteknologier, såsom Samsungs Magic Mirror og LGs kompleks-virkelighedschipteknologi, er farveydeevnen på 16,2M-panelet tæt på 16,7M-farvens farveydelse. panel. Sammenligningen kan stadig se mange forskelle, for rent fysisk er de 262.144 farver, som et 6-bit panel kan vise, mindre end 2% af de 16,77 millioner farver på et 8-bit panel. Selvom det bruger højteknologi, er det umuligt at sammenligne med et 16,7M panel.
Med hensyn til betragtningsvinkel kan 16.7M-skærmen, der bruger VA-panel, stort set nemt opnå en horisontal/lodret betragtningsvinkel på 178 grader, mens det flydende krystalprodukt, der bruger TN-panelet 16.2M, uanset hvor stærkt dets tekniske fordel er, er det virkelig Betragtningsvinklen er omkring 140 grader, hvilket er absolut umuligt at sammenligne med 16,7M farvepanelet.
I dag er prisen på produkter, der bruger TN-paneler, rimelig. I faktisk brug kan vi ikke rigtig opleve den faktiske forskel mellem 16,2M farvepaneler og 16,7M farvepaneler, og 16,2M er kommet ind i rækken af farver, der kan skelnes af menneskelige øjne. Derfor vil TN-panelet i 16,2 farver stadig være vores købsobjekt af høj kvalitet. For professionelle grafikbrugere kan selv 16,7M farveskærmen ikke sammenlignes med CRT samme dag, så den billige og professionelle CRT-skærm er stadig dit gode valg.
Dybdegående analyse af responstid, hvor hurtigt er det rigtige for dig
Den faktor, du skal overveje, når du køber en flydende krystalskærm, bør være responstiden. Den såkaldte responstid refererer til den tid, det tager for en pixel at ændre sig én gang. Tag et flydende krystal oscilloskop med 8ms responstid, hvilket betyder, at tiden for en pixelændring er 8ms, så er værdien af skærmen, der kan skiftes på et sekund, 1000/8=125, hvilket er langt større end hvad mennesker kan erkende. Den høje genkendelseshastighed på 60 fps, så 8ms er den ultimative gaming LCD-løsning. ISO (ISO13406-2) foreskriver, at responstiden er: når en pixeleffekt skifter fra hvid til sort, ændres elektrodespændingen fra 0 til en stor værdi, det vil sige under en stor spændingsexcitationstilstand, vil flydende krystalmolekyler hurtigt skifte til en ny position. Den tid, der bruges i processen, kaldes stigningsperioden. Når en pixel skifter fra sort til hvid, afbrydes spændingen på pixlen, og flydende krystalmolekylerne vender hurtigt tilbage til positionen, før der tilføres strøm. Denne proces kaldes efterårstid. Hele responstidsprocessen er den værdi, der opnås ved at lægge stigetiden til faldtiden.
Men faktisk tager denne regulering kun højde for den kortsigtede pixel sort/hvid ekstreme koblingstid, og der er ikke meget vejledende værdi i at måle den gråskala skift, der forekommer i faktisk brug. Hele responsdefinitionen af en pixel tegner sig kun for 80 % af tiden for hele pixel-stignings- eller faldprocessen. Ifølge ISO-definitionen refererer hvid til 10 % gråtoner, sort henviser til 90 % gråtoner, og de resterende 20 % af tiden ignoreres. Den oprindelige hensigt med ISO-definitionen er ikke svær at forstå, for for flydende krystalmolekyler er de to faser af opstart og stabilisering tidskrævende. Den 20 % grå konverteringsproces i de to ender kan overskride den tid, som selve ISO-responstidsdefinitionen tager. Hvis du udelader disse 20 %, kan du i høj grad forskønne indikatorerne, men det er naturligvis uretfærdigt over for forbrugerne.
Selvfølgelig er fejlene defineret af ISO ikke begrænset til dette. Den mest alvorlige er forsømmelse af farveændringer - det vil sige tiden til at skifte mellem forskellige gråtoner. Dette er også visningssituationen for vores daglige brug af skærme. Med hensyn til princippet om flydende krystaller, når en pixel skifter fra en lysere grå til en mørkere grå, stiger spændingen påført til elektroderne i begge ender af pixlen også som reaktion. Sammenlignet med den store excitationsspænding for sort-hvid-omskiftning defineret i ISO-specifikationen, er den tilsvarende påførte spænding under gråskala-omskiftning meget lavere. Derfor vil hastigheden af inversionsreaktionen af flydende krystalmolekyler i dette tilfælde også blive langsommere. På samme måde, når farveskalaen skifter fra en mørkere gråskala til en lysegrå skala, er processen vendt om, men på dette tidspunkt er elektrodespændingen svarende til lysegråskalaen ikke nul, og den tilsvarende spændingsforskel excitationseffekt vil også blive værre. Tiden bliver også længere.
Det er netop fordi ISO-specifikationen ikke tvinger producenterne til at overveje responstiden for den mellemliggende gråskala, når de angiver brugerresponstidsparametre, så det manøvrerum, som producenterne kan mærke sig selv, er meget større. Så vi må erkende det klart: Er responstiden generaliseret eller den rigtige"gary til grå responstid" (GTG: gary til grå). Men du kan'ikke bare købe det med tillid, så længe det hævder gråtonesvartiden. Dette tager udgangspunkt i princippet om gråtoneteknologi.
Essensen af responstid er vridningshastigheden af flydende krystalmolekyler. For at få flydende krystalmolekyler til at bevæge sig hurtigere, er der generelt tre metoder som følger:
1. Metode til at øge drivspændingen: Rotationshastigheden af flydende krystalmolekyler er relateret til spændingen. Jo højere spænding, jo hurtigere rotationshastighed af molekylerne.
2. Metode til at ændre starttilstanden af flydende krystal molekyler: Denne metode er faktisk at gøre flydende krystal molekyler i en ustabil tilstand. Når der er"turbulens", vil den reagere med det samme for at øge responstiden. Denne metode kan dog ikke implementeres i det uendelige, og flydende krystalmolekylerne kan ikke være for ustabile, ellers vil de ikke kunne kontrolleres effektivt.
3. Metoden til at reducere viskositeten af flydende krystal: Jo mere viskøs den flydende krystal er, jo sværere er den at køre. Fortynder man flydende krystal, bliver det lettere at køre, og responstiden vil naturligvis blive forbedret. Imidlertid vil fortyndingen af den flydende krystal påvirke lysstyringsevnen. Selvom responstiden er steget, er prisen, der betales, høj: Jo lavere viskositet, jo mørkere billedfarve, billeddetaljerne bliver slørede, og der vil opstå en lille lyslækage. Dette er også en af de vigtige grunde til, at LG kun benyttede gråtoneteknologi på sine S-IPS-paneler.
I lyset af ulemperne ved de to metoder er 2 og 3 ret alvorlige (nogle 12ms-produkter bruger både metode 1 og 3 på samme tid, hvilket resulterer i dårlig visningseffekt, så det nye panel ikke har flere hænder og fødder på LCD-skærmen) , så gråskalaens responstid Reduktionen af strømforsyningen afhænger af tryk, som af panelproducenter (såsom AUO) beskrives som Over Drive-teknologi. Flydende krystaller, der anvender Over Drive-teknologi, giver hovedsageligt en overskudsspænding (overskudsspænding) for stigetiden, og overskridelsesspændingen oplevede på dette tidspunkt faktisk en stignings- og faldproces og faldt til sidst til målspændingen (her er et generelt princip: stigetiden er væsentligt større end faldtiden, så afkortning af den oprindelige stigetid kan opnås ved at give en stigetid under en højere spænding plus en kort faldtid), kan det ses, at overskydningen Efter en op/ned konvertering plus en op/ned-konvertering af selve LCD-billedet, vil overlejringseffekten blive betydeligt forstærket, og fænomenet"støj" kan dukke op.
Selve 6bit panelet skal opnå 16,2M farve gennem"jitter" teknologi i displayprincippet, og derefter overlejret med overskydningen, kan skærmvisningen også blive påvirket, især"statisk jitter" fænomen kan forekomme - på dette tidspunkt bruges gråtoneteknologien ikke. Tværtimod vil LCD'et have en bedre statisk ydeevne. Dette viser fuldt ud, at pres ikke er et vidundermiddel. Hvad mere'er, vil en forøgelse af drivspændingen for den flydende krystal også reducere levetiden for den flydende krystal? Vi lærte af AU, at panelerne på TN 16ms, 12ms og 8ms-skærmene, vi ser, faktisk er de samme. Forskellen i responstid skyldes det bagerste drivkredsløb, og om Overdrive-teknologien anvendes. Faktisk er Overdrive langt fra at behandle alle gråtonekonverteringer, kun en del af dem, men han gav ikke et klart tal. Dataene om responstidsplanen for Overdrive-behandling, der gives senere, er faktisk gode i testen. en del.
Vi fandt ud af, at gråskalateknologi har fordele og ulemper, og prisen på LCD-skærme, der bruger gråskalateknologi, er højere. For gråtoneskærme over 8 ms, for at opnå det bedste fra begge verdener i farve og responstid, er det virkelig umuligt at have begge dele! Hvad mere'er, er antallet af ms generelt en indikator for hurtig respons. Faktisk er skiftetiden på de fleste skærme stadig højere end denne nominelle indikator. Derfor, for at være ærlig, før LCD"fuld responstid" når tærsklen på 1 ms, kan LCD-skærmen stadig ikke sammenlignes med CRT, men over 8 ms er fuldstændig acceptabel for krævende spillere.
Lysstyrke og kontrast skal være opmærksom på, og andre parametre end ydeevne bør være opmærksomme på: Mange mennesker ved'ikke meget om lysstyrken og kontrasten på flydende krystalskærme. De mener, at jo større lysstyrke- og kontrastområdet kan justeres, jo bedre. Faktisk er dette ikke urimeligt. I vores aktuelle applikation kan alle LCD-skærme opfylde alle vores behov med hensyn til lysstyrke og kontrast, men omhyggelig analyse viser, at lysstyrke og kontrast faktisk er en god udformning af en LCD-skærms ydeevne.
Det såkaldte kontrastforhold refererer til forholdet mellem lysstyrken af lyse pixels og mørke pixels i det billede, der vises på skærmen. Hvad alle har brug for er lysere hvid og renere sort. Hvis vi for eksempel måler den hvide lysstyrke på en bestemt LCD-skærm til 250cd/m2, mens den sorte lysstyrke er 0,5 cd/m2, er skærmens kontrastforhold 500:1 gennem formlen sort/hvid=kontrast. Det kan ses fra definitionen af denne indikator, at hvis producenterne ønsker at forbedre denne indikator, er der utvivlsomt to måder at forbedre sort renhed eller øge hvid lysstyrke. Førstnævnte er åbenbart alle producenters forfølgelse (fordi den urene flydende krystalsort er et almindeligt problem), og sidstnævnte er nemmere at opnå.
Ren sort kan gøre billedet mere fremtrædende og rigt på lag, det vil sige, at hvis kontrasten på de to LCD-skærme er den samme, så vil den sorte med bedre ydeevne uden tvivl have en bedre effekt! Hvorfor VA-paneler eller IPS-paneler har bedre effekter end TN-paneler er, at disse to paneler generelt ser mere"sorte" ud, og om kontrastforholdet overstiger 700:1 er også en almindelig måde at skelne mellem, om en VA panel anvendes. Lysstyrkeindekset er faktisk for højt, det er ikke nødvendigvis for at behage. LCD er meget højere end CRT. Mange LCD'er er stadig"lyse" ved lav lysstyrke. Hvis lysstyrken er lidt højere, og kontrastjusteringen overstiger 50 %, vil billedet blive overeksponeret og tabt. detalje.
I praktiske applikationer vil nogle brugere opleve, at LCD-skærme er mere besværlige end CRT'er. Alle ved, at den lysstyrkeværdi, der anbefales af eksperter til langtidsaflæsning, er omkring 110 cd/m2. Den generelle lysstyrke for traditionelle CRT'er er 90cd/m2. , Den aktuelle lysstyrke på den nuværende LCD overstiger 200cd/m2, så som standard er øjnene udsat for høj lysstyrke i lang tid, så det er endnu mere besværligt.
Udover lysstyrke og kontrast bør vi også se på om LCD-skærmen har et DVI digitalt interface ved køb. Ved faktisk brug vil DVI-grænsefladen have en bedre skærmeffekt end den analoge D-SUB-grænseflade. Derudover er døde pixels og lyse pletter også et vigtigt aspekt, der afholder brugerne fra at købe. Mange brugere oplever, at der er døde pixels på de LCD-skærme, de køber. Når de går tilbage og bytter dem, accepterer de handlende ikke kontoen. Det er vores forbrugere, der er uheldige i fremtiden.
Der er mange mærkevareskærme, der giver den bedste garanti. Derfor forsøger alle at vælge produkter fra store mærker, når de vælger. Kvalitetssikringen af hvert mærke er også forskellig. Når du køber, skal du nøje sammenligne og sikre dig, at du ikke skynder dig, ellers vil gevinsterne ikke være tabet værd.
