Siden iPhone vedtog den projicerede kapacitive berøringsskærm, er der opstået et stort antal strukturelle designordninger på kort tid. Karakteristikken ved den projektion kapacitive berøringsskærm er, at sensoren er under overfladen af berøringsskærmen og er dækket af beskyttelsesglas. Nogle nye produkter under udvikling vedtager et ensidigt design, det vil sige, at alle sensorlagene er designet på den ene side af et enkelt substrat. I dette nuværende tyndeste projicerede kapacitive berøringsskærmdesign bruger hvert lag en flerlags forstøvningsproces. Baseret på det grundlæggende princip i den projicerede kapacitive berøringsskærm med to gennemsigtige ledende lag kan der foretages forskellige ændringer i designet. For eksempel kan brug af ultrafine (10 ^ ni) ledninger erstatte et bestemt lag og derved reducere forstøvningen af et lag ITO. På nuværende tidspunkt er de fleste mobiltelefoner og signaturindsamlingstavler på markedet belagt med ITO på forskellige PET-lag. Derudover bruger almindelige berøringsskærme også dobbeltsidet belægning eller ensidigt ITO-belagt glas på et tolags substrat.
(1) Filmmønster
I den projicerede kapacitive berøringsskærm kan ITO-filmen designes og ætses på forskellige måder, men produktionsomkostningerne er de samme, og på grund af den høje korrelation mellem berøringssensoren og det elektroniske styresystem er det svært at sige, hvilket mønster der er bedre end andre mønstre.
Mønsteret, der blev brugt i den tidlige iPhones projicerede kapacitive berøringsskærm, er det enkleste: ITO på begge sider af glasset er ætset i 10 søjler med en linjebredde på lram og en afstand på 5 mm på forsiden, og bagsiden er ætset i 15 rækker med en linjebredde på 5 mm og en afstand på 37. I rækkearrangementlaget på ^m er de ikke-forbundne (isolerede) strimler reserveret mellem de 10 kolonner i kolonnearrangementlaget for at opretholde en ensartet optisk effekt. Denne form for design kræver enkel teknologi, men kræver stærk processorkraft af controlleren for at generere præcise koordinater.
Det mest almindelige mønster er en sammenlåsende diamant (det er en firkantet 45 ° diagonalt placeret). Elektrodeøerne i dette mønster er pålideligt forbundet (den korteste forbindelse), og skærmområdet bruges i videst muligt omfang til at fornemme fingerkaacitans. Diamantmønsteret er opdelt i komplementære Der er to lag, det ene er vandrette diamantformede rækker, det andet er lodrette diamantformede søjler, og skæringspunktet mellem ledninger er som små broer. Størrelsen på den diamantformede ø afhænger af producenten, normalt mellem 4 og 8 mm. På nuværende tidspunkt bruger de fleste projicerede kapacitive berøringsskærme et diamantformet mønster.
(2) Berøringsskærmens kvadratiske modstand behandles normalt med 15011/port (enhed: n/(m2*mil)) ITO-belagt glas. For at danne et mønster med en linjebredde på 20:00 skal det udfyldes med fotoetching-teknologi, såsom i LCD-panelfabrikker. Fotolitografiablationsmidlet, der anvendes i processen. Jo tykkere ITO, jo mindre modstand, jo bedre signal-støj-forholdet, men lysoverførsen er dårlig; tværtimod, jo tyndere ITO, jo bedre lysoverførsel, men signal-støj-forholdet er værre. Ved anvendelse af PET (gennemsigtig plast, hovedsagelig til fremstilling af mineralvandsflasker) som substrat, er linjebredden normalt 100 ~ 200 jim. Serigrafi, fotoætsning eller laserskæring kan bruges til at lave en linjebredde på 30 ~ 5 (Vm) på PET. Processen med mønsteret er stadig under undersøgelse. I praktiske anvendelser er der et tredje lag IT0 i bunden som et afskærmningslag for at isolere INTERFERENSEN FRA LCD'et. Afskærmningslaget bruger normalt en firkantet modstand på 150 ~ 300fi / □. Signallinjen på berøringsskærmrammen er normalt Den er lavet af molybdæn / aluminium / molybdænmateriale, som også er belagt efter ITO-forstøvning ved hjælp af en vakuummagnetronforstøvningsproces.
