Som en ny type informationsdisplaymedie, der har udviklet sig hurtigt rundt om i verden i slutningen af 1980'erne, bruger LED-skærme dot matrix-moduler eller pixels sammensat af-lysemitterende dioder til at danne en stor-skærm skærm med høj pålidelighed, lang levetid, stærk miljøtilpasningsevne og pris Med egenskaberne af høj ydeevne og lave omkostninger ved brug er den hurtigt vokset til det almindelige fladskærmsprodukt i de sidste ti år og er blevet meget brugt i feltet for informationsvisning. Så hvad er arbejdsprincippet for LED-display?
For at forstå funktionsprincippet for LED-displayet skal du først finde ud af de forskellige signaltrends for LED-displayet. Der er hovedsageligt 5 typer signaler i LED-displayet. Disse 5 signaler skal koordineres for at fuldføre datatransmissionen for at fuldføre visningen. Displayet virker. Denne artikel vil introducere funktionerne for henholdsvis 5 slags signaler.
LED-skærmen er sammensat af tre dele: et dataopsamlingssystem, et kontrolsystem og et displaysystem. Datasignalets retning er: Perifer-Computer-DVI-grafikkort-Dataafsenderkort-Datamodtagelseskort-HUB-adapterkort{{5 }}Display skærm.
Den faktiske situation er, at HUB-adapterkortet er det sidste led i datatransmission, og alle signaler kan findes på HUB-adapterkortet. HUB-adapterkortet er et kortkort, der deler signalet fra styrekortet i flere grene, også kaldet et splitterkort. Under normale omstændigheder bestemmes det i henhold til det langsgående nummer på selve LED elektroniske skærm.
De forskellige signaler på displayet. Signalet starter fra HUB-kortet og forbindes til enhedskortet eller modulet gennem det flade kabel for at fuldføre dataoverførslen. Bortset fra seriel transmission af datasignaler transmitteres alle andre signaler parallelt. Analyser nu virkningerne af forskellige signaler som følger:
(1) CLK-ursignal: Skiftimpulsen, der leveres til skifteregisteret, vil hver impuls få dataene til at bevæge sig ind eller ud af en bit. Dataene på dataporten skal koordineres med clock-signalet for at transmittere data normalt, og frekvensen af datasignalet skal være 1/2 gange frekvensen af clock-signalet. Under alle omstændigheder, når ursignalet er unormalt, vil det få hele tavlen til at vise uorden.
(2) STB-låsesignal: Når datatransmissionen af en kanal er afsluttet, er STB-låsesignalet gyldigt, og dataene i skifteregisteret låses, og dataindholdet vises gennem drivkredsløbet for at tænde LED'en. Men da drivkredsløbet styres af EN-frigivelsessignalet, skal forudsætningen for dets belysning være, at frigivelsen er slået til. Låsesignalet skal også koordineres med ursignalet for at vise et komplet billede. Under alle omstændigheder, når der er en abnormitet i det låste signal, vil hele brættet blive vist på en uordnet måde.
(3) EN-aktiveringssignal: hele skærmens lysstyrkekontrolsignal, også brugt til at slukke for displayet. Juster blot dens driftscyklus for at kontrollere ændringen af lysstyrken. Når aktiveringssignalet er unormalt, vil hele skærmen se mørk, mørk eller hale ud.
(4) Farvedatasignal: Angiv de nødvendige data for at vise billedet. Det skal koordineres med ursignalet for at sende dataene til et hvilket som helst visningspunkt. Generelt er de røde, grønne og blå datasignaler adskilt på skærmen. Hvis et datasignal er kortsluttet- til den positive eller negative pol, vil den tilsvarende farve fremstå fuld eller ikke lys. Når datasignalet er suspenderet, vil den tilsvarende farve blive vist. Situationen er usikker.
(5) ABCD linjesignal: det eksisterer kun under dynamisk scanningsvisning. ABCD er faktisk et binært tal, og A er den laveste bit. Hvis ABCD-signalet er udtrykt i binært, er det maksimale kontrolområde 16 linjer (0000-1111), 1/4 scanning er i gang Så længe AB-signalet er fint, fordi AB-signalområdet er 4 linjer (00-11) ). Når linjestyringssignalet er unormalt, vil der være visningsforskydning, fremhævning eller billedoverlapning osv.
