Den såkaldte selvkaacitans refererer normalt til kapacitansen dannet af scanningselektroden og jorden. Årsagen til dette navn er, at det måler kapacitansen baseret på kun en elektrode er forbundet ad gangen. Derfor kaldes den tidlige type projiceret kapacitiv berøring selvkaditanstilstanden. Selvkaditanstilstanden har kun en enkelt elektrode. Når en finger er tæt på en elektrode, udgør kapacitansen fra menneskekroppen til jorden den kapacitans, der kan måles.
På glasoverfladen er der vandrette og lodrette scanningselektroder lavet af ITO (et gennemsigtigt ledende materiale), og de to elektroder af en kondensator dannes mellem disse elektroder og jorden. Når den berøres manuelt eller med berøringspen, tilsluttes en kondensator parallelt med kredsløbet, så den samlede kapacitans på scanningslinjen ændres. Under scanningen scanner kontrol 1C de lodrette og vandrette elektroder sekventielt og bestemmer berøringspunktets koordinatposition i henhold til kapacitansændringen før og efter scanningen. Fordelen ved selvkaditansscanning er den hurtige scanningshastighed. Kun X + K (X og y er antallet af scanningselektroder på Z-aksen og F-aksen) kræves for at scanne en scanningscyklus. Ulempen er, at dette punkt ikke kan genkendes, og en reel Real Touch kan ikke opnås. Baseret på scanningsprincippet for berøring med en finger er X og K unikke.
Ved hjælp af selvkaitansscanningsmetoden til at scanne berøringen med to fingre vil der være 4 sæt koordinater på berøringsskærmen i henhold til kombinationsmetoden, som er to rigtige berøringspunkter og to såkaldte spøgelsespunkter.
Denne scanningsmetode kan fuldføre genkendelsesfunktionen, der kun kræver berøring med en finger og gestuszoom, det vil sige i produkter, der ikke kræver absolutte reelle flerpunktskoordinater, kan den udfyldes ved selvkaditansscanning.
I en selvkadygtig berøringsskærm er den gennemsigtige ledende film fuldstændigt opdelt i elektrodeøer i en eller to belægninger. Når du bruger en enkeltlagsbelægning (normalt en lille størrelse), fører hver elektrodeø til en tynd linje gennem controlleren; når der anvendes en dobbeltlagsbelægning, er elektrodeøerne designet som to lag i et komplementært arrangement, og halvdelen af elektrodeøerne er i en. Lag er forbundet i rækker som rækkeelektroder, og den anden halvdel af elektrodeøerne er forbundet i kolonner som søjleelektroder i det andet lag. Den selvkaacitive berøringsskærmcontroller registrerer kun en bestemt række eller en bestemt kolonne (en bestemt ø i tilfælde af et enkelt lag) ad gangen, det vil sige kun registrerer en uafhængig elektrode. Når der kun er en enkelt fingerberøring, fungerer den godt. Når fingeren rører ved (2, 〇) koordinatpunktet, opfatter & elektroden og elektroden straks den største kapacitansændringsværdi, berøringen findes, og berøringspunktets grove position bestemmes. Den projicerede kapacitive berøringsskærm kan kun berøres med en finger, så selvom elektrodeøen er 5 mm stor, er den tilstrækkelig til store berøringsgenstande såsom en finger. Derefter, efter at berøringen er registreret, kan den projicerede kapacitive berøringsskærm nøjagtigt lokalisere forskydningen (fingerbevægelsen) af berøringspunktet gennem kapacitansændringen og det proportionale forhold mellem de tilstødende elektroder.
Den enkeltbelagte selvkaacitive berøringsskærm kræver et stort antal ledninger, og hver elektrodeø har brug for en separat ledning til direkte forbindelse til controlleren; den dobbeltbelagte selvkaacitive berøringsskærm løser relativt problemet med for mange kundeemner gennem en matrixmetode, normalt en 3.5in Den smarte telefonberøringsskærm kan have 9 kolonner og 16 rækker. Den dobbelte belægningsmetode kræver i alt 25 ledninger til controlleren, mens hvis den enkelte belægningsmetode anvendes, er der brug for 144 ledninger, hvilket kun er en 3,5in berøringsskærm.
Da der kun registreres en uafhængig elektrode ad gangen, kan selvkaacitansberøringsskærmen i den dobbeltbelagte matrixtilstand ikke skelne spøgelsespunkter under multi-touch (Ghost Pointy). Denne mangel forhindrer imidlertid ikke anvendelsen af selvkaacitansteknologi i flerpunktsbevægelser. Hemmeligheden ligger i softwaren , Softwaren bruger ikke ikke-specifikke punkter som positionering, men bestemmer flerpunktsbevægelser gennem punkternes tendens. I dette tilfælde er det ligegyldigt, hvilke to punkter der skyldes berøring af 4 punkter, så længe koordinatpunkterne er langt væk fra hinanden Eller nærmer sig hinanden for at realisere genkendelsen af zoombevægelser. Det kan genkende zoombevægelser, men kan ikke skelne mellem egenskaberne ved spøgelsespunkter, der kaldes pseudo topunkts eller pseudo-multipunkt. Pseudo to-punkts berøringsskærm er bedre end enkeltpunkts berøringsskærm og værre end ægte topunkts og ægte flerpunkts berøringsskærm.
